Eleverne i 5. og 6. klasse har i disse uger været med i et projekt arrangeret af DR Ultra under titlen “ultra:bit LIVE”. Projektet har haft fokus på design og fabrikation af såkaldte superdyr, hvor eleverne har udviklet og bygget en kombination af vilde danske dyr ved hjælp af fysiske materialer og BBC Microbit. Til slut har eleverne sendt superdyrene ind til DR Ultra for at deltage i konkurrencen om det bedste superdyr.
Projektet er kulmineret med, at klasserne har deltaget i en live udsendelse, hvor eleverne har skulle løse forskellige opgaver. I live showet er det bedste superdyr ligeledes blevet kåret og her på Kirkebakkeskolen har de to dygtige elever Freja og Victoria fra 6C fået deres superdyr kåret som et af de bedste til stor glæde for hele klassen.