ANDERS DAUGAARD, LÆRER PÅ KIRKEBAKKESKOLEN SIDEN 2013
“Kirkebakkeskolen er et professionelt sted. Jeg møder altid kolleger og interessenter, der vil det bedste for skolen, undervisningen og eleverne.”
“Det er et godt sted at være. Der er socialt sammenhold, f.eks. kan nævnes herreklubben, hvor man er sammen om noget andet end arbejde.”
“Det giver mig energi, at jeg arbejder med de fag, jeg har kompetencer i, og man bliver ikke pålagt at undervise i fag, hvori man ikke har kompetencerne.”
“IT er en stor del af hverdagen på skolen. Eleverne benytter sig af mange forskellige programmer og portaler og lærer hurtigt nye at kende. De er gode til at benytte sig af de mest hensigtsmæssige digitale løsninger i de mange forskellige faglige situationer.”
INGE EJLERSEN, BØRNEHAVEKLASSELEDER PÅ KIRKEBAKKESKOLEN SIDEN 2002
“Det er et rigtig rart sted at være, vi er gode til at sparre og drage omsorg for hinanden."
"Vi tager hånd om nye kolleger, jeg synes, vores mentorordning fungerer rigtig fint."
"Vi er en skole med fokus på udvikling, vi arbejder med mange spændende projekter hen over året. Her er plads til spontanitet og fleksibilitet.”